formats

Ny formand i Comitel

1.juni 2015

Christian Mariager er valgt til ny formand for bestyrelsen i Comitel A/S, der er moderselskab for Comitel Gruppen. Comitel ejer helt eller delvist handelsselskaber, investeringsselskaber og investerer i danske og internationale værdipapirer. Christian Mariager afløser Steen Mønsted, der efter 12 år på formandsposten har ønsket at træde tilbage på grund af alder.

Christian Mariager er HA fra CBS og MBA fra Columbia Business School. Han har været adm. direktør I Tiger-kæden og inden da haft ledende positioner I Danske Bank, City Bank og McKinsey, hvor han bl.a. i 12 år var Global Senior Partner i New York.

Som porteføljemanager i Comitel Gruppen er udpeget Thorkil Kastberg Christensen, der netop har sluttet en livslang karriere hos Novo A/S, bl.a. som finansdirektør. Thorkil Kastberg Christensen er udannet civilingeniør i biokemi og MBA fra CBS. Han har studeret på den internationale lederskole INSEAD i Frankrig, hvor Comitels administrerende direktør Peer Kølendorf er adjungeret professor.

Home Uncategorized Ny formand i Comitel